Og så er der kun én måned til jul...
Jeg dukkede op lige over middag, ikke et øje at se derude. Jeg var helt alene, nu var det bare at beslutte hvor jeg ville begynde. Dagen før havde jeg skræmt flere flokke af regnbueørreder, så jeg måtte ned i området. I dag havde jeg meget bedre tid, hele eftermiddagen lå foran mig. Der var faktisk godt gang i tingene da jeg rundede pynten. Jeg fik med det samme øje på fisk i overfladen. For ikke bare at give mig i kast med noget hovedløst fiskeri, så smed jeg jakken og "kogte" lidt af. Jeg satte mig på en sten for at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe tingene an. De bevægede sig hele tiden rundt i det store badekar. Det var helt inde under land, så hvis jeg kunne komme ud i, eller ud på den anden side af badekaret, så kunne jeg fiske mine fluer ind langs kysten. Men de var svære, lige som sidste gang ville de overhovedet ikke snakke med mig og mine fluer hvis jeg kom for tæt på, eller hvis min line skræmte dem. Et af mine kast landede lige midt i en flok, de fløj ud til alle sider og pludselig dukkede en havørred op. Den snuppede fluen i et hidsigt drej oppe i overfladen. Den virkede som en målsfisk, men det viste sig, at den faktisk nåede op på 45 cm. - Jeg satte den ud igen, den var virkelig tynd og udmagret. Ti minutter senere fik jeg øje på en lille flok, de havde retning mod mig. Jeg havde faktisk god tid til at placere min flue, men fik i første kast lagt den for langt fra flokken. Andet kast blev bedre og mere præcist. Faktisk på nøjagtig samme måde som i sidste weekend, hvor jeg lykkedes med en fin regnbueørred længere omme af kysten. Da min flue ramte overfladen, da rykkede en af regnbuerne med det samme i retning af nedslaget. Et tungt hug og jeg havde fast fisk. Jo, den er vist god nok, den har da noget vægt. Min fluestang flexede helt ned til hjulholderen. Fantastisk igen at mærke tung fisk på det lette grej. Pludselig gik den rundt om en tangtot, nu kæmpede jeg både med tang og med fisk. Der var ikke andet at gøre, end at gå ud mod tangtotten i håb om, at jeg kunne frigøre mig fra den. Men det klarede ørreden, den løftede pludselig de lange tangarme og forsvandt i et langt udløb. Men det trætte åbenbart at have grønsager på slæb, for efter nogle kortere udløb kunne jeg mærke, at jeg var ved at få et overtag. Da den ikke kunne mere gled den fint i nettet og jeg kunne notere mig for endnu en tyksak. 54 cm. 2,8 kg. - Af denne fight har jeg lært, at jeg hurtigt skal få fisken ud hvor den har masser af vand omkring sig, det giver ro til at fighte fisken. Fedt...Fedt...Fedt......