"Og han fik slet ingen ting"...
"Slå bøjlen fra", "vent", "tæl til tyve", "har du orm nok på", "vil du prøve et andet ophæng"...osv.osv.osv... lige meget hjalp det, Henrik, som var med som tredjemand i dag, fik bare ingen fisk på krogen. Jeg åbnede med en fin rødspætte og Lisbet fik på et tidspunkt en rigtig fin skrubbe. Resten af de otte fisk var isinger, store og fine. Vi skiftede plads mange gange, kombinerede vores forfang med en optøet reje på den ene krog og sandorm på den anden, men der var langt mellem fiskene. Nogle få små, som fik friheden igen, fik os til at tro på at der måtte være fisk. Fiskene var fine, ligesom vejret - så alt i alt en rigtig fin dag på vandet.