ENDELIG!!!!
Fyraftensfiskeri.... Der findes ikke noget bedre. Aftenturen blev besluttet da vi mødtes i indkørslen hjemme, først lidt aftensmad og så af sted. Endelig var vinden så vi kunne fiske på vores lokale pladser. Nu gror træerne som sagt ikke ind i himlen, for ved ankomst fandt Lisbeth ud af, at hendes blink lå hjemme og ventede på at komme med. Så "op på hesten" og hjem efter blink. Jeg gik ned for at fiske lidt mens jeg afventede hendes tilbagekomst. Der var fisk derude, og masser af strømbælter, mindre fisk snuppede småting i overfladen. Jeg fiskede nærområdet igennem ,inden Lisbeth dukkede op, uden at mærke fisk. Det var først omkring kl. 09. vi så de første tegn på havørreder. Jeg fik et godt hug og en fisk sprang flere gange ud af vandet, men den slog sig af. Et tjek af fluen og den fløj igen ud over området, Bang... endnu en fisk havde taget min flue, denne gang en lille fin fisk på 45. cm. Nu dukkede Lisbeth op på pladsen, hun fiskede området af med blink, uden at mærke noget. Pludselig jagtede en fisk sit bytte midt mellem os, den vendte lige rundt i overfladen. Min flue blev lagt ud over området og jeg fik hurtigt fast fisk. Denne gang fik jeg en fed ørred på 43 cm. - Dejligt... Senere dristede en hornfisk sig til at hugge fluen. Lisbeth var gået langt hen af kysten og her mistede hun en fin fisk. Også Tobis huggede vores agn af og til. Super aften...